onsdag den 4. december 2013

En uge med afslutninger.

Den sidste uge i november, er en uge fyldt med afslutninger. Hele 3 stk af slagsen blev det til i år. Med juleafslutning på tricksholdet mandag, juleafslutning på rallyholdet tirsdag og juleafslutning for hele DCH Skive søndag. Da jeg er træner for de 2 hold og er med i klubbens aktivitetsudvalg, har det også betydet at jeg sammen med trænerkollega og udvalgsmedlemmer har skullet være kreativ og finde på sjove øvelser til alle arrangementerne.



Ugen startede altså med afslutning på vores trickshold, det er et lille hyggeligt hold, hvor der ikke er så mange deltagere, men hvor dem der er der, alle er meget seriøse og deltagende i træningen. Et hyggeligt hold at træne, og et hold med godt sammenhold.

Førerne på tricksholdet havde alle fået besked på at det kunne være en fordel at medbringe pandelampe/lommelygter eller lignende, og alle havde heldigvis lys med. Vi havde arrangeret en mini gåtur med hundene og med opgaver undervejs. Det hele skulle starte i skoven, og da det var efter mørkets frembud var det altså en god idé med lygter. Første opgave holdet fik, var at spytte med pebernødder. De skulle så ramme i en lille skål med pebernødderne, og når de havde fået 7 pebernødder i skålen ville de få oplyst hvor næste opgave var. De gjorde det godt og fik hurtigt spyttet 7 pebernødder i skålen. Så videre gik det mod næste post, som foregik langs en skovsti. Her havde jeg gemt 10 reflekser i skoven rundt om stien, og det var så deres opgave at finde reflekserne, og her kom lygterne virkelig i brug. Reflekserne blev fundet, og på alle reflekser var der så et bogstav som holdet så skulle sammensætte til et ord, der fortalte hvor den næste post var. Ordet var B-A-L-A-N-C-E-B-O-M så turen gik nu videre til agilitybanen, og her kom deltagerne rigtigt på en opgave. De fik en snor om maven med en kuglepen i enden, og så skulle de få kuglepennen i en flaske uden at bruge hænderne. Det lykkedes for alle, dog hurtigere for nogle end andre. Nå men videre til 4. og sidste post. Her fik deltagerne en nylonstømpe over hovedet. I foden af en af benene på strømpen var der en tennisbold, og så gik opgaven ud på at vælte flasker med bolden.
Det var et rigtigt hyggeligt arrangement og alle deltog og hyggede sig. Aftenen sluttede vi af i klubhuset med mere hygge og flødeboller.
Og så står den på selvtræning i december indtil holdet officielt starter igen i januar.

Tirsdag var det så rallyholdets tur til afslutning. Igen et superhold at være træner for, hvor alle træner engageret med og hvor mange er friske og går til konkurrencer med deres hund, mens flere snart er klar til at komme ud og prøve.
Rallyholdet blev delt op i små hold på 2 og 2. Og skulle så dyste mod hinanden i forskellige discipliner. Først fik de et ord for 2 discipliner og så skulle de på holdene aftale hvem af dem der skulle stille op i hvilken disciplin.
Første runde var med ordene GRIBE og RUNDTOSSET. Holdene bestemte hvem der skulle hvad, og fik først herefter beskrevet øvelserne. GRIBE gik ud på at finde den hund der kunne gribe flest godbidder på 30 sekunder. RUNDTOSSET gik ud på at finde den hund der kunne snurre rundt flest gange på 30 sekunder.
Næste runde var med ordene: ICH SPRECHEN DEUTSCH  og RUNDTOSSET. ICH SPRECHEN DEUTSCH her skulle de se hvem der kunne udføre flest tyskervendinger på 30 sekunder. RUNDTOSSET her skulle de se hvem der kom rundt om flest kegler i en spiral på 30 sekunder.
Sidste runde var det ejernes tur til at være aktive, ordene var denne gang PIND og BOLD.
Disse 2 opgaver var gengangere fra om mandagen og var opgaverne med at få en kuglepen i en flaske og med at vælte flasker med en bold i en nylonstrømpe. PIND var den med kuglepennen og BOLD var den med bolden i nylobstrømpen.
Alle deltagerne var friske på alle opgaverne, og de gjorde det til en succes. Igen en super hyggelig aften, der sluttede med hygge ved klubhuset.
Ser frem til næste sæson med rallyholdet fra januar næste år.




Sidste afslutning i ugen, var klubbens juleafslutning om søndagen. En dag hvor alle medlemmer i klubben mødes på tværs af de forskellige træningshold og hygger sig med hinanden. På dagen bliver deltagerne opdelt i hold så man kommer på hold med nogle man ikke normalt træner sammen med. Her havde vi i aktivitetsudvalget planlagt 5 forskellige poster som holdene skulle rundt til.
Post 1: var stoleleg for hunde, altså selskabslegen hvor man går rundt til musik og når musikken stopper gælder det om hurtigst muligt at sætte sig på en stol, og den der så står op tilsidst er ude af legen, oversat til hund blev det, gå rundt om juletræ til musik, og når musikken stopper skal hunden sitte, den hund der sidst sidder ned er ude af legen.
Post 2: Feltsøg og gætte julesang. Hundene skulle finde genstande i et felt og apportere dem. I nogle af genstandene var der så linier fra en kendt julesang, og så galdt det ellers om at gætte julesangen.
Post 3: Sortering. Deltagerne skulle stille sig på linie i hulahop ringe. Så fik de derefter at vide at de skulle stå efter hundens størrelse og så gældte det om at få holdet til at stå sådan med mindst mulige byt.
Post 4: Fristende 8 tal. Deltagerne skulle gå lineføring gennem et fristende 8 tal, hvor den ene fristelse var et menneske og den anden fristelse var godbidder. Her kiggede vi meget på, hvor gode ejerne var til at hjælpe og støtte deres hunde, fremfor ryk i liner og stramme snore.
Post 5: Præcisionskast. Her gik det ud på at vælte dåser med tennisbolde.

Alt i alt en uge fyldt med hygge og sjove oplevelser med alle træningskammeraterne og klubmedlemmerne. Nu er der pause i december for de fleste hold, inden det hele går løs igen i januar med masser af nye udfordringer for klubbens medlemmer på de forskellige hold.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar