Pyrshep Roadtrip

Da jeg for 6 år siden fik Coby, var den pyrenæiske hyrdehund (pyrshep) en sjælden race i Danmark, og det er den stadig idag. Så de pyrsheps jeg kender bedst, udover Coby naturligvis, er min søsters 2 pyrsheps. Det er 2 tøser som også er nogle af Cobys bedste hundevenner. Den ældste er poil long (langhåret), hun hedder Irma, og hun er i familie med Coby, da Cobys far er Irmas bedstefar. Den yngste hedder My, og hun er face rase (korthåret). Som man kan se på min søsters 2 pyrsheps, så er racen delt i 2 pelstyper, poil long og face rase. Den langhårede poil long er oftest lidt mindre end en face rase, og som navnet siger, så har de en længere pels end en face rase.

 

 

Som man kan se på billedet af Coby, Irma og My, så findes racen i forskellige farver. Irma er den sorte pige, My er fawn med sorte hår og Coby er harlekin, og det er bare nogle af de farver racen kan fåes i. Coby, Irma og My er selvfølgelig de 3 pyrsheps jeg kender bedst, udover dem havde jeg nok kun mødt en håndfuld af de pyrsheps der bor i Danmark, og jeg siger havde, for lørdag den 26. oktober blev det ændret. Da en af de danske pyrshep ejere havde arrangeret et træf for alle danske pyrsheps og deres ejere (samt et par gæster fra Tyskland), og vi var så heldige at der var omkring 20 pyrsheps der kunne deltage i træffet.

Så min søster og jeg pakkede vores 3 pyrsheps og min havaneser i min bil, og kørte til Fyn til træffet.

Her mødtes vi med pyrsheps (og deres ejere) fra forskellige steder i landet. Vi startede dagen med en gåtur med alle hundene. Det var sjovt at møde så mange af de danske pyrsheps. Jeg havde kun mødt et par stykker af dem i forvejen, nogle kendte jeg via facebook, og resten havde jeg aldrig set før.

Efter gåturen kørte vi hen til stedet, hvor vi skulle hygge os resten af dagen.
Der startede vi med lidt agility træning, de fleste pyrsheps fik lov at prøve kræfter med banen, og jeg synes virkelig at de alle gjorde det godt. Det er en dejlig atletisk race, og man kan bare se, hvor de nyder at løbe og at tage forhindringerne på en agility bane. Jeg var meget begejstret over at se såmange dygtige og talentfulde agility pyrsheps.

 

 

Efter agilitytræningen, fik hundene en pause, mens ejerne fik frokost og samtidig fik snakket en masse om vores favorit race ;-) Vi fandt blandt andet ud af at mange af hundene, der var der den dag, på en eller anden måde var i familie med hinanden.

Efter frokosten blev hunden (og ejerne) delt i 2 grupper. En gruppe med dem der ville træne tricks og en gruppe med dem der ville prøve lidt rally træning. Jeg havde meldt mig til at træne trick gruppen, og min søster havde meldt sig til at træne rally gruppen.

De hunde, jeg fik med i min tricks gruppe, var alle super dygtige, og de fleste kunne allerede en masse seje tricks, som bla 4 poter i kassen, nyse på kommando, stå på hænder og mange andre. Så de var også alle meget hurtige til at lære nye tricks, og fik startet på forskellige ting som feks at kravle under en hulahop ring, rydde op og at åbne en pedalskraldespand. Jeg synes de var meget dygtige allesammen, og håber de alle fik lært lidt og fik nogle ting de kunne træne videre på.

Min søster fortalte at hendes gruppe også alle var super dygtige til rally, og hvem ved, måske møder vi nogle af dem til rally konkurrencer i fremtiden.

Og hvis du er nysgerrig efter, hvordan en pyrsheps er at leve med, så vil jeg bare sige, at man er nødt til at møde dem, de er en "one of a kind" hund, de bringer masser af sjov ind i hverdagen, de er som små klovne, der kan gøre de mest skøre ting til træning, og hvis det ikke får et smil frem hos dig, så er det ikke en race for dig ;-)

Som en opdrætter engang skrev: "Enten er du skør hvis du får en pyrshep, eller også elsker du deres udseende, deres sensitivitet, deres nervøse energi, deres skøre idéer, deres "smartness", deres gøen, og hvis du er overbevist om, at du kan tilfredsstille deres behov, elske hunden hele dens livs og være glad sammen med den, så er dette racen for dig"