onsdag den 27. november 2013

Coby's 10 favorit ting ved den lokale skov.

10.


Bare det at være der betyder, at man er ude at gå tur, at man tilbringer tid i den friske luft, og at ens ejer sandsynligvis har lommen fyldt med godbidder.
 
9.
 
 
 
Hvis man bliver sulten, og ens ejer skulle have glemt godbidderne, så er skoven fuld af forskellige ting man kan spise. Man skal bare se efter dem, og nogle gange skal man være hurtig og spise det, inden ens ejer opdager, hvad det er man er igang med.
 
 
8.
 

Skulle man gå hen og blive træt (hvilket ikke er sandsynligt for en pyr), så har denne skov et shelter, hvor man kan tage et lille hvil inden man fortsætter oplevelsesturen.

7.


Bliver man væk i skoven, så er der de her smarte kort, der viser hvor man er og hvilken vej man skal gå.

6.


Skoven er fuld af spændende dufte, og det er vigtigt at få undersøgt dem alle. Er man rigtig heldig får man lov til at gå spor i skoven.

5.


Nogen gange er skoven fyldt med vandpytter, vandpytter er som små søer, meget sejt. Og selvom de er lidt små, så kan man godt dyppe poterne i dem eller bruge dem til at slukke tørsten.

4.


Skoven kan også være fyldt med grankogler, hvilket også er sejt. For man kan tjene godbidder ved at apportere dem. Eller hvis der er rigtig mange grankogler, så kan ens ejer tage en af dem og afsætte deres fært på den, og så kan man bagefter finde lige den grankogle mellem alle dem uden fært, dette er en meget sjov leg, for det gør ejeren glad og man kan tjene rigtig mange godbidder.

3.


En anden måde, at tjene godbidder på i skoven, er med de store sten. For man kan sidde på dem og se sød ud, og man kan også bruge dem til forskellige tricks, som feks elefant tricket og stå på hænder.

2.


Træer, igen noget skover er fuld af. Træer kan bruges til mange ting. Man kan bruge dem til tricks, som feks stå på hænder og løbe rundt om, og derved tjene godbidder. Og nogle gange er der nogle træer der er væltet, dem kan man bruge til at træne balancen og koordinationsevnen ved at klatre på dem.

1.



Men det allervigtigste ved lige præcis denne skov er søen. Skoven har en sø, og det er fedt, for så får man lov at svømme når man er der, og så kan dagen ikke blive bedre.





 

torsdag den 14. november 2013

Best Friend Trick Challenge - Retro Tricks

Jeg elsker at træne tricks med mine hunde, jeg elsker hvor sjovt det er at træne tricks med dem, jeg elsker deres iver efter at regne ud, hvad det er jeg ønsker af dem, jeg elsker at det ikke gør noget om man laver fejl i trickstræning, da fejlene ofte kan lede til nye og anderledes tricks, og jeg elsker også at man kan bruge trickstræning til mange ting i den "almindelige" træning. Trickstræning kan bruges til at øge hundenes kropsbevidsthed (bla bevidstheden om at de har bagben og at de kan styre dem), det kan bruges til at skabe bedre kontakt mellem hund og fører, til opvarmning før andre hundeaktiviteter, til udstrækning efter andre hundeaktiviteter, til at forbedre hundens balance og til mange andre ting. Kort sagt: Tricks are cool.
 
 
Her i Danmark har vi en online trick challenge konkurrence man kan deltage i via facebook. Der er en ny challenge cirka 2-3 gange om året. Her i starten af november har vi lige afsluttet challengen: Retro Tricks.
 
Retro Tricks challengen var inspireret af de gamle kassette bånd, så vi skulle lave 5 tricks under temaerne: play, fastforward, rewind, pause og eject.
Play: Et trick hvor hunden går.
 
Fastforward: Et trick hvor hunden løber.
 
Rewind: Et trick hvor hunden bakker.
 
Pause: Et trick hvor hunden fastholder en position i mindst 5 sekunder.
 
Eject: Et valgfrit trick kan beskrives med ordet eject.
 
 
For at deltage i challengen, skal man lave en video med disse 5 tricks, og videoen må højest vare 1 minut.
 

Så først skulle jeg finde ud af hvilke tricks jeg ville bruge til denne challenge. Jeg lavede en brainstorm sammen med gode trickstræningsvenner, og vi fik alle gode idéer til vores hunde. Til Coby kom jeg frem til, at han skulle hente et lommetørklæde når jeg nøs, så skulle han holde en position mens jeg smed lommetørklædet ud, derefter skulle han åbne en skraldespand og fjerne en skraldepose fra den, skraldeposen skulle han så bære hen til en lille legetøjsbil, og så skulle han bakke væk mens han trak legetøjsbilen efter sig.
Så det gav os mange nye ting at træne på, og meget nyt Coby skulle lære. Heldigvis havde vi god tid til det, så vi kunne fokusere på et trick ad gangen, og så tilsidst på at sætte dem sammen og filme det.
 
Her er Cobys slut resultat:
 
video
 
Jeg endte med at lave en video med Miki også, den kan ses her:
 
video
 
Og her kan man se min gode træningskammerat Per og hans border Paceys bidrag:
 
video
 
Og tilsidst også en video med en anden god træningskammerat Line og hendes hund Louis:
 
video

tirsdag den 12. november 2013

Lille My

Dette indlæg er et praleindlæg, så er I advaret ;-)

Weekenden 2.-3. november var vi til den internationale udstilling i Herning. Katrine (min søster) skulle udstille My begge dage. Og begge dage blev My bedste hund i racen (BIR) med bedømmelserne Excellent med CK og CACIB. Det var nogle superflotte resultater som også medførte at My er blevet DKK racevinder 2013, Tillykke Katrine og My. Og ikke nok med det, for i og med My blev BIR søndag så fik hun også titlen Dansk Vinder 2013. Sikke et år Katrine og My har haft i udstillingsringen med champion titel (DKCH) og racevinder og dansk vinder og som det ser ud lige nu så bliver de også racevinder i deres specialklub, alt sammen det første år de udstiller, det er imponerende og jeg er super stolt af dem.

 
Jeg har fået Katrine til at skrive lidt om søde, dejlige, kloge My, og her er hvad hun skrev:

"My er min første face rase pyrshep, min kæreste og jeg ledte efter en ny hund, udover min poil long pyrshep Irma og hans labrador Blackie.
For at gøre en lang historie kort, så fik vi My fra en opdrætter i Frankrig, men hun er ikke helt min, hun ejes også af en kennel i Sverige. 
My har med tiden ændret sig fra en klumpet lille hvalp til en slank dame.


My er en glad pige, hun bliver begejstret, bare jeg rejser mig fra sofaen, hun er fuld af energi, hun elsker at arbejde for mig, ikke bare for godbidder men også for ros.
Hun elsker at kæle, hvis folk ikke kæler med hende, så sætter hun sig op ad dem eller står op ad dem, for at få deres opmærksomhed, og det virker som regel ;-)
Hun har meget hyrdeinstinkt, hun hyrder Irma og Blackie når de er ude, og hvis vi er til agility konkurrencer med min søster, så gør hun fordi hun vil med ud på banen og løbe.
Jeg bruger My til Rally og regner med at starte med Freestyle med denne kloge pige, og bliver der tid til det, så vil jeg også gerne prøve agility med hende."
 
 
Udover Katrine og Mys gode resultater, så vil jeg også sige tillykke til alle andre der deltog i udstillingen. Blandt andet Katarina og Java.
 
Samtidig med udstillingen i Herning, blev der også afholdt de nordiske mesterskaber i HTM og Freestyle. Så det brugte vi meget af tiden på at overvære, og vi fik set utrolig mange flotte og inspirerende programmer, ikke mindst de danske.
Og man må sige det gik godt for Danmark. De danske HTM og Freestyle landshold vandt begge guld i hold konkurrencerne, og udover det vandt Danmark også individuel guld i både HTM og Freestyle.
Tillykke med det til alle deltagerne, I gjorde det sjovt at være dansker på publikumpladserne.
 

 





søndag den 10. november 2013

Pyrshep Roadtrip

Da jeg for 6 år siden fik Coby, var den pyrenæiske hyrdehund (pyrshep) en sjælden race i Danmark, og det er den stadig idag. Så de pyrsheps jeg kender bedst, udover Coby naturligvis, er min søsters 2 pyrsheps. Det er 2 tøser som også er nogle af Cobys bedste hundevenner. Den ældste er poil long (langhåret), hun hedder Irma, og hun er i familie med Coby, da Cobys far er Irmas bedstefar. Den yngste hedder My, og hun er face rase (korthåret). Som man kan se på min søsters 2 pyrsheps, så er racen delt i 2 pelstyper, poil long og face rase. Den langhårede poil long er oftest lidt mindre end en face rase, og som navnet siger, så har de en længere pels end en face rase.
 
 

Som man kan se på billedet af Coby, Irma og My, så findes racen i forskellige farver. Irma er den sorte pige, My er fawn med sorte hår og Coby er harlekin, og det er bare nogle af de farver racen kan fåes i. Coby, Irma og My er selvfølgelig de 3 pyrsheps jeg kender bedst, udover dem havde jeg nok kun mødt en håndfuld af de pyrsheps der bor i Danmark, og jeg siger havde, for lørdag den 26. oktober blev det ændret. Da en af de danske pyrshep ejere havde arrangeret et træf for alle danske pyrsheps og deres ejere (samt et par gæster fra Tyskland), og vi var så heldige at der var omkring 20 pyrsheps der kunne deltage i træffet.



Så min søster og jeg pakkede vores 3 pyrsheps og min havaneser i min bil, og kørte til Fyn til træffet.
Her mødtes vi med pyrsheps (og deres ejere) fra forskellige steder i landet. Vi startede dagen med en gåtur med alle hundene. Det var sjovt at møde så mange af de danske pyrsheps. Jeg havde kun mødt et par stykker af dem i forvejen, nogle kendte jeg via facebook, og resten havde jeg aldrig set før.
Efter gåturen kørte vi hen til stedet, hvor vi skulle hygge os resten af dagen.
Der startede vi med lidt agility træning, de fleste pyrsheps fik lov at prøve kræfter med banen, og jeg synes virkelig at de alle gjorde det godt. Det er en dejlig atletisk race, og man kan bare se, hvor de nyder at løbe og at tage forhindringerne på en agility bane. Jeg var meget begejstret over at se såmange dygtige og talentfulde agility pyrsheps.

 
 
Efter agilitytræningen, fik hundene en pause, mens ejerne fik frokost og samtidig fik snakket en masse om vores favorit race ;-) Vi fandt blandt andet ud af at mange af hundene, der var der den dag, på en eller anden måde var i familie med hinanden.
Efter frokosten blev hunden (og ejerne) delt i 2 grupper. En gruppe med dem der ville træne tricks og en gruppe med dem der ville prøve lidt rally træning. Jeg havde meldt mig til at træne trick gruppen, og min søster havde meldt sig til at træne rally gruppen.
De hunde, jeg fik med i min tricks gruppe, var alle super dygtige, og de fleste kunne allerede en masse seje tricks, som bla 4 poter i kassen, nyse på kommando, stå på hænder og mange andre. Så de var også alle meget hurtige til at lære nye tricks, og fik startet på forskellige ting som feks at kravle under en hulahop ring, rydde op og at åbne en pedalskraldespand. Jeg synes de var meget dygtige allesammen, og håber de alle fik lært lidt og fik nogle ting de kunne træne videre på.
Min søster fortalte at hendes gruppe også alle var super dygtige til rally, og hvem ved, måske møder vi nogle af dem til rally konkurrencer i fremtiden.

Og hvis du er nysgerrig efter, hvordan en pyrsheps er at leve med, så vil jeg bare sige, at man er nødt til at møde dem, de er en "one of a kind" hund, de bringer masser af sjov ind i hverdagen, de er som små klovne, der kan gøre de mest skøre ting til træning, og hvis det ikke får et smil frem hos dig, så er det ikke en race for dig ;-)
Som en opdrætter engang skrev: "Enten er du skør hvis du får en pyrshep, eller også elsker du deres udseende, deres sensitivitet, deres nervøse energi, deres skøre idéer, deres "smartness", deres gøen, og hvis du er overbevist om, at du kan tilfredsstille deres behov, elske hunden hele dens livs og være glad sammen med den, så er dette racen for dig"
 

 



fredag den 8. november 2013

En weekend med fri ved fod

Weekenden 19. - 20. oktober var en travl weekend, ikke mindst for min lille havaneser Miki. Miki og jeg deltog nemlig i et fri ved fod kursus. Lørdag handlede det om fri ved fod og motivation på rally banen, og søndag handlede det om fri ved fod i forhold til lydighed.
 
Kurset blev afholdt på DCH Skives arealer, så jeg kom tidligt begge dage, og lagde et spor til Coby, som ville komme til at tilbringe meget tid i bilen denne weekend. Mens sporene "ældede" gik jeg en god tur med Coby, og derefter fik han lov til at gå sporet. Coby gjorde det super godt begge dage, han var lidt hurtig, men han tog knækkene meget præcist, det var så fedt.
 
Nå tilbage til kurset. Instruktøren var den nye europamester i HTM, Anja Christiansen.
Det var et meget inspirerende kursus, hvor vi virkelig gik i dybden med fri ved fod øvelsen. Øvelsen blev opdelt i præcision og motivation, og vi fik så flere øvelser til at træne de 2 dele hver for sig, og så på sigt samle dem igen.
 
 

Jeg har altid været glad for Mikis fri ved fod når vi går fremad, men vi har haft problemer med forståelse af positionen i forhold til at han skal følge den uanset hvilken retning jeg går. Nu har vi fået nogle værktøjer at arbejde med i forhold til dette, og en stor del af det er ting jeg selv skal arbejde med. Som at være mere klar i hvad jeg forventer af Miki og så belønne ham for det, hvor jeg tidligere har været tilbøjelig til at belønne for ting der var næsten godt nok og fordi han prøvede så flot, så jeg har dermed gjort det uklart for ham, hvad det er jeg forventer i denne øvelse. Men ih hvor er det svært at lave om på egne vaner.

For at hjælpe Miki med at forstå, hvad jeg gerne vil have han gør i denne øvelse, og for at træne præsicionen, pillede vi øvelsen helt fra hinanden og trænede de bitte små detaljer. Jeg synes det var sjovt at nørde med de små detaljer og tror det er noget der kan give os en masse på lang sigt.

Som tidligere nævnt blev kurset opdelt i præcision og motivation, hvilket fungerede super godt, for efter at have trænet en periode med koncentreret at arbejde med hundens præcision i øvelsen, så var det fedt bagefter at slå helt om og arbejde med motivationen.



Det vigtigste jeg fik med fra kurset angående motivation, var at jeg skal være mere uforudsigelig i mine belønninger, både i hvornår de kommer, hvordan de kommer og hvad jeg belønner med. Man kunne hurtigt se virkningen på hundene når vi førere pludselig blev uforudsigelige, de fleste hunde livede mere op, fordi de nu aldrig vidste hvornår den næste belønning kom. Hvor vi nok tidligere havde været slemme til ubevist at køre i mønstre med vores belønninger.

Det er helt klart noget jeg vil forsøge at være mere bevidst om fremover.

Konklusionen på weekenden, super fedt kursus, hvor jeg fik mange ting at arbejde videre med, både til Miki og til Coby.



Lørdag efter kurset kom en træt Miki i bilen, og Coby kom ud til en god tur sammen med nogle af hans bedste hundevenner aussie pigerne, Ziz og Java. De 3 venner fik en god lang tur hvor de kunne løbe fri og lege sammen, det var lige hvad Coby havde brug for, og jeg fik dermed 2 glade og trætte hunde med hjem.

Søndag efter kurset kørte vi hjem (efter et fødselsdags besøg ved min Niece). Miki gik i seng og Coby fik lov at træne lidt inden han også gik til ro ovenpå en lang men god weekend.

torsdag den 7. november 2013

Coby

Coby

Da Miki var omkring 6 mdr gammel begyndte jeg at søge efter hund nr 2. Jeg regnede med, at det ville tage et par år at finde den rigtige race og opdrætter, samt at vente på det rigtige kuld ved opdrætteren. Først skulle jeg finde den rigtige race. Jeg overvejede at få en havaneser mere, men da Miki på dette tidspunkt var inde i en fase, hvor højt græs og vådt græs var ulækkert og gav lidt problemer til træning, så besluttede jeg mig for at kigge på de arbejdende racer istedet. Jeg begyndte at læse om de forskellige grupper, og fandt ud af at hyrderacerne tiltalte mig mest. Så jeg begyndte at læse om de forskellige hyrderacer, og mens jeg gjorde det blev jeg ved med at komme tilbage til den pyrenæiske hyrdehund. Jeg kunne godt lide beskrivelserne fra forskellige ejere og/eller opdrættere af racen. Jeg kunne godt lide racens størrelse og også det skøre, atletiske, altid klar på sjov udseende racen har.


Nu begyndte jeg at lede efter en opdrætter. Og eftersom racen var og stadig er sjælden i Danmark, så begyndte jeg at søge efter opdrættere i udlandet. Jeg endte ved en fransk opdrætter af den korthårede variation af racen (Face Rase). Og så begyndte tingene at gå stærkt, da opdrætteren havde et kuld med 4 perfekte små hvalpe, og hun ville lade mig få en af dem. Jeg tænkte over det, og kunne ikke sige nej, så jeg endte med at få en ny hvalp et par før jeg havde regnet med.

Men hey, hvem kunne have sagt nej til disse 4 små fyre:


Så startede den lange lange ventetid, før jeg endelig kunne hente min nye hvalp. Og endelig, efter alt den venten og en lang køretur til Frankrig, mødte jeg for første gang Coby, og endnu mere vigtigt, jeg fik ham med hjem.


Idag er Coby 6 år gammel, det er ikke til at forstå, at det er så lang tid siden jeg mødte ham for første gang. Han er, som mange pyrsheps, en en-mands hund, hvilket kommer til udtryk ved at han altid helst vil være i nærheden af mig. Det vigtigste for Coby er mig, efterfulgt af mad. Han elsker elsker virkelig mad, og er i mere end et tilfælde sluppet afsted med at stjæle mad, som jeg var sikker på han ikke kunne få fat på.

Coby er fuld af energi, og er altid klar til at arbejde, træne, svømme eller gå ture. Han er god til at slappe af indenfor, men selvom han slapper af, vil han, ved den mindste bevægelse fra min side, springe op og være klar til, hvad jeg end måtte ønske af ham. Han er min tricks hund, og vi træner mange forskellige tricks sammen, hvilket vi hygger os med. Han gør aldrig noget halvt, nej, når vi træner putter han alt sin energi i det, hvilket også medfører, at hans favorit tricks er hurtige tricks som feks snur rundt, og de tricks vi kæmper med, er tricks som kræver at han skal holde en position i længere tid, han kan bare ikke se idéen i at stå stille.

Det sidste vi har trænet på er Best Friends Trick Challenge med Retro Tricks:

video

En af de bedste ting ved at træne med Coby, er at se på hans logrende hale, for ligesom resten af hunden, så kan halen ikke stå stille.

Udover tricks træningen, så går Coby lidt spor, og som med tricks træningen, så går han spor med en masse energi, så han går nogle gange lidt for hurtigt frem, og mister et knæk på sporet. Men han elsker at gå spor, og jeg elsker at se ham arbejde, så selvom det ikke er perfekt, så hygger vi os, når vi går spor i skoven, og med tiden bliver Coby nok også mere sikker på sporet, men vi har ikke travlt, og så længe han kan lide at gå spor, så fortsætter vi med det.


Noget andet Coby elsker er vand, han elsker at gå ture ved strande og søer, og når man tager snoren af ham, så er han hurtigt i vandet, hvor han bare venter på at man kaster noget legetøj eller en pind, som han så kan hente. Vi bruger denne form for motion meget, da Cobys hofter ikke er så gode, så ved at løbe og svømme i vandet, så håber jeg at han kan opbygge og vedligeholde muskler omkring hofterne.

onsdag den 6. november 2013

Miki

Miki
Miki er min ældste (og første) hund. Han er 7 år og er en havaneser. Han er også grunden til hele mit hundeeventyr overhovedet startede. Før jeg gik i gang med at lede efter hund havde jeg altid haft en idé om, at når jeg blev klar til hund, så var det en golden retriever jeg skulle have, men da jeg så endelig blev klar til en hund, fandt jeg ud af at jeg gerne ville have en lidt mindre hund, men samtidig en hund der var klar til en masse oplevelser, gåture og gerne agility. Jeg læste ved et tilfælde om havaneseren i et dansk hundeblad, og den beskrivelse der stod der fik mig overbevist om at det var racen for mig. Havaneseren blev nemlig beskrevet som en lille livlig og meget intelligent hund der var meget lærenem, en hund der gerne ville med på gåture og også en hund der var glad for vand. En hund der var hengiven og charmerende samtidig med at være en lille spasmager. Alt i alt en perfekt lille hund.

Jeg blev skrevet op til en hvalp ved en dansk opdrætter, og gik igennem den lange lange ventetid frem til hvalpene fyldte 8 uger og jeg endelig kunne hente min lille hvalp hjem.
 

I mellemtiden havde jeg skrevet ham op til træning i 2 lokale træningsklubber, da jeg havde hørt det kunne være svært at få plads. Vi var dog heldige og fik med tiden plads på hvalpehold i begge klubber. Vi startede sammen, Miki og jeg, lige nye i forhold til det her træning, vi sugede til os fra trænerne og prøvede så godt vi kunne. Planen var stadig at træne frem mod agility, det kunne man kun gå til i den ene af klubberne og derfor blev det helt naturligt den klub vi fortsatte i efter hvalpeholdet. På de fleste områder var Miki en nem hvalp, og de eneste problemer vi havde var at han blev lidt stædig hvis græsset blev for langt eller for vådt, så ville sådan en lille havaneser ikke sidde eller ligge. Og så kunne han til tider også nemt distraheres af gode dufte i græsset.
Ved et tilfælde hørte vi i klubben om noget klikkertræning der skulle starte op, vi kom med på holdet, og det blev en ny begyndelse for os. Vi oplevede en træningsmetode der var perfekt for os. Med klikkeren som et perfekt markeringsredskab, og nye ideer som at vente på hunden tilbød kontakt og klikke for det i stedet for at prøve at lokke kontakt ud af hunden, gjorde at vi hurtigt blev bedre og Mikis kontakt blev især bedre.
Med tiden blev vi klar til at prøve kræfter med agilityen, vi kom på begynderhold, videre på øvet hold, og startede med konkurrencer. Dette hyggede vi os med et par år. Så startede vi derefter på et rally lydigheds hold i klubben sideløbende med agilityen, og med tiden kom rally lydigheden til at tage mere og mere af vores tid. Vi begyndte at konkurrere i det, og arbejdede os op gennem klasserne og efter en lang kamp i ekspert klassen blev Miki sidste år (2012) den første danske havaneser der blev dansk rally lydigheds champion.
I dag er vi begyndt at lege med almindelig lydigheds træning, hvor vi i øjeblikket konkurrerer i LP1. Vi er begyndt at træne en del spor og her er jeg ikke i tvivl om at jeg har fundet noget som min hund elsker, hvis Miki fik valget mellem alt det vi render og laver, så er jeg ikke i tvivl om at han ville vælge sportræningen. Hvilket han bla beviste da han igen som første danske havaneser bestod en schweiss hundesporprøve.
Så som I måske kan fornemme, så er Miki en travl lille herre. Han er min prøveklud ud i alle de forskellige sportsgrene jeg vil prøve kræfter med. Og jeg er ham evigt taknemmelig for at han gider.